| Brun |
Bruntabby |
Bruntortie |
Bruntortietabby |
| Blå |
Blåtabby |
Blåtortie |
Blåtortietabby |
| Chokolade |
Chokoladetabby |
Chokoladetortie |
Chokoladetortietabby |
| Lilla |
Lillatabby |
Lillatortie |
Lillatortietabby |
| Creme |
Cremetabby |
Rød |
Rødtabby |
Legenden
Længe før Buddhas tid, Byggede Khmer folket smukke templer, langt oppe i
bjergene. En af disse, templet Lao-Tsun, var til ære for guden Song-Hyo og
gudinden Tsun-Kyan-Kyse.
Præstene og munkene
viede deres liv til at tilbede gudinden, som var symboliseret af en gylden
statue med safirblå øjne. Et hundrede helt hvide katte boede i templet hos præsterne.
Man troede at efter døden vendte præsterne tilbage til templet, som en af de
hvide katte. Disse katte var derfor meget velkomne og elskede gæster. En af
kattene, Sihn, var en hengiven følgesvend af den meget gamle præst Mun-ha,
hvis gyldne skæg skulle være flettet af guden Song-Hyo selv.
En nat da Mun-Ha
tilbad den gyldne gudinde, blev templet angrebet af røvere og den gamle præst
blev dræbt. I det samme hoppede katten Sihn op på kroppen af hans herre, med
ansigtet mod gudinden og stirrede ind i de safirblå øjne, mens hans stille bad
til gudinden, som herskede over transformationen af sjæle.
Da præstens sjæl
overgik til Sihn, blev dens hvide pels gylden, som præstens skæg og øjnene
blev safirblå som gudindens. Sihns ansigt, hale og ben blev brune som jorden,
kun hans poter, som hvilede på den dræbte præst forblev hvide, som et tegn på
renhed. Sihns forvandelse inspirerede de andre præster, til at kæmpe røverne
på flugt. Sihn døde 7 dage senere, bærende sjælen af Mun-Ha til paradis. Den
næste morgen havde alle de andre tempelkatte undergået den samme forvandling.
Hvorvidt denne
legende er sand, er der ingen, udover Birmaen der ved, og denne hemmelighed vil
for evigt være deres.