







|
Den Hellige Birma
er ikke bare
en kat!! Det er en MEGET social og kærlig kat, med et vidunderligt
sind. En Birma knytter sig til sine mennesker i stedet for
omgivelserne som andre katteracer. Det er derfor meget nemt at tage
din Birma med på Camping, på hoteller osv. Birmaen er ALTID klar til
at hjælpe med dagens gøremål også selvom det gælder opvasken :-)
Temperamentet på Birmaen er også grunden til at hunkattene er meget
kærlige og opmærksomme overfor deres killinger, hvilket gør dem til
perfekte mødre.
Udseende
Birmaen er en medium stor semilanghåret kat med en meget begrænset
pelspleje. Det er ofte ikke et krav da de fleste Birmaer klarer pelsen
selv. Pelskvaliteten er silkeblød ('kaninagtig'). Pelslængde og
kvalitet må IKKE sammenlignes med perseren.... Hovedet på Birmaen er
hjerteformet med fyldige kinder, næselængden er medium uden et stop
men med en lille fordybning. Øjnene er ovale og farvet mørkeblå. Ørene
er ret små og er placeret langt fra hinanden.
Alle Birmaer har en farvet maske og samme maskefarve på ører, hale og
ben, kun fødderne skal være rent hvide, da dette er Birmaens
varemærke. På forpoterne skal alle tæer være hvide, dog må det hvide
ikke gå over knækket (anklen). På bagsiden af bagpoterne skal det
hvide ende i en 'spore' (et omvendt V). Det er dog langt fra alle
Birmaer der har 'perfekte' aftegninger, kun det behagelige sind er det
samme :-)
Farver
I FIFé er de godkendte maskefarver; Brun, Chocolade, Blå, Lilla, Rød
og Creme. Alle farver er også tilgængelig i Tabby (stribet), *Tortie &
*Tortietabby
* Ikke
tilgægelig i Rød og Creme, da tortie er rød/creme pletter mixet ind i
maskefarven.
|
|